Digtsamlingen hvid venten er en perle af præcise og enkle erindringsglimt. Små tekstuniverser af dagsrester,
fragmenter af drømme, om natur og små vidunderlige børn, der blinker som små stjerner i os livet igennem.
Det er fint sammenstillede sanseregistreringer — spinkle og på én gang rå nedslag i livets skrøbeligheder.
Livsdelt, blåt — en tilstand af en hvid og længselsfuld venten — som en altid tilstedeværende præmis.
Associationsflyvende stemninger om væren, frihed, kærlighed — og så langt meget mere end det.
