En del af ens personlige helbredsoptimering går igennem evnen til at lytte til sin egen krop. Det kan tage tid at genfinde den egenskab. Mange er simpelthen blevet døve over for kroppens signaler, fordi madvalget er drevet af en masse andre faktorer end kroppens faktiske behov for næring, såsom kultur, traditioner, fødevareindustrien og reklamer. Vi overhører klare signaler på forkert ernæring, som fx svingende energiniveau, udmattelse, oppustethed, uoplagthed, hovedpine, søvnbesvær, overvægt, sygdomme m.m., fordi det desværre er blevet ”normalt”.