Den anden årsag til, at denne aften har lagret sig så tungt i min hukommelse, er formentlig det humør, min mor var i, da hun kom hjem. – Hvordan gik mødet, spurgte jeg uskyldigt. – Du skal til Dyngby på lejrskole, svarede hun fornøjet. – Og så skal vi begge være glade for, at der stadig er så mange fornuftige forældre i den klasse. Hun forventede formentlig, at jeg kun bed mærke i det første, hun sagde, men i dag er det kun den sidste sætning, jeg stadig kan høre hende sige.
Jeg har siden snakket med min mor om det forældremøde. Hun blev så glad, fordi et stort flertal af forældrene – med Lisbeths mor, der var en ressourcestærk kvinde fra en far-og-mor-og-to-yndige-børn-familie, rejste sig op og tog slagsmålet mod rigmanden i lokalet. Ikke kun på vegne af de forældre, der ligesom min mor var langtidsarbejdsløse i slutningen af 80’erne. Men lige så meget for sig selv. Fordi de ikke ville acceptere, at deres børn skulle gå i en klasse, hvor nogen af kammeraterne ikke havde råd til at deltage i fællesskaberne. Og fordi de ønskede at introducere deres børn for nogle andre værdier, end hvem der kunne give den største legetøjsbil.
De førte kulturkamp. Ikke fordi de var misundelige på rigdommen, men fordi de kunne se konsekvenserne af det frie valg. Og det lykkedes for dem, fordi de var meget bevidste om, hvad de ville. Deres utopi var lighed til børnefødselsdagene, og et af deres afgørende værktøjer var at regulere prisniveauet for gaverne. De var herre over sig selv – og derfor også i stand til at blive herre over andre, som den fransk filosof og psykolog Michel Foucault meget præcist formulerede det.210
Resultatet af den slags små episoder, der udspiller sig overalt, hvor mennesker mødes, er ikke blot, at gaverne forbliver forholdsvist billige. Men også at Klements far gik frustreret fra mødet, sat på plads af nogle folk, der i princippet kunne være ansat i hans egen virksomhed. Magtforholdene i klassesamfundet blev altså vendt på hovedet i klasseværelset. Pengesedlens magt blev erstattet af stemmesedlens magt. Og min mor og de andre arbejdsløse forældre opdagede pludselig, at deres problemer blev taget alvorligt. Og måske vigtigst af alt: Alle de forældre, der udgjorde det store flertal af ganske almindelige lønmodtagere, og som ellers formentlig sagtens kunne deltage i de første par etaper af et gaveræs, fik sat deres værdier igennem som hele klassens lov