Vi skal ikke gøre os illusioner, fortsatte han. End ikke nu, i 1944, kan vi regne med støtte fra folket, som de snakker så meget om. Folket, – og han fnøs ved ordet – folket er med os i dag og imod os i morgen. I det lange løb holder det med dem, som giver den største tobaksration, det ved vi dog. Hvis landet skal reddes, kommer det an på ganske få personer, forsvindende få imod flertallet, og det er der intet mærkværdigt i. Sådan er det altid i kritiske situationer. Men de mænd vi bruger må forstå, at frihedskampen er alvor og ikke drengestreger. De må opfatte den som et personligt anliggende. De må selv legemliggøre de værdier vi slås for, så at sige repræsentere dem med deres eget væsen. Det lyder måske underligt i dine ører, men det er det jeg mener
evt noter til fremlæggelse