Lykketofts skæg, Thorning-Schmidts håndtaske og Abdol-Hamids tørklæde; politikkens rolle i offentligheden har efterhånden bevæget sig væk fra det politiske indhold og er blevet et cirkus af symboler, persondyrkelse og iscenesættelse. Ikke kun fra politikernes side, men så sandelig også fra mediernes. Hvor politik tidligere handlede om, at man havde en sag at kæmpe for, hvor rationelle argumenter ledte til den bedste løsning, orienterer vi os nu efter, hvilken identitet, hvilke værdier eller hvilken stil en politiker, et parti eller en interesseorganisasion udtrykker. Politik er blevet et livsstilsanliggende.
Er det et problem for demokratiet, at politik i det offentlige rum har fået karakter af pop og underholdning? Og hvordan kan vi skelne mellem realpolitik og symbolpolitik? Og hvad kan man gøre for at afbalancere forholdet mellem politik, der fokuserer på indhold, og politik, der udtrykker stil? Det forsøger Mads Storgaard Jensen at give svar på i Når politik bliver pop.
