Forholdet mellem de to store fysikere danske Niels Bohr og tyske Werner Heisenberg er blevet diskuteret frem og tilbage i årtier. Mange har spekuleret i deres motiver for at samarbejde med de krigsførende magter om udviklingen af atombomben og i, hvor enige de to store videnskabsmænd var på politiske såvel som videnskabelige punkter.
David Favrholdt, der har skrevet flere bøger om Niels Bohr og videnskabsteori, beskriver de to videnskabsmænds forhold til deres tids politiske situation og deres syn på videnskabsmandens plads i statsapparatet samt de to mænds indbyrdes forhold. Bogen beskriver endvidere det komplicerede forskningsområde på en sådan måde, at de to mænds forhold og politiske ståsted forstås i lyset af deres forskning.
David Favrholdt (1931–2012) var en dansk filosof, der skrev en lang række bøger om blandt andet bevidsthedsfilosofi, videnskabsteori og erkendelse. Han stod endvidere bag flere bøger om Niels Bohr. David Favrholdt uddannet cand.psych. og mag.art. i psykologi og filosofi. I 1966 blev han professor ved Odense Universitet, hvor han forblev frem til, at han trak sig tilbage i 2001 og blev professor emeritus.