Drengen på toppen af bjerget

Det ene øjeblik var han den betroede medarbejder, der fik lov at sidde på den mægtigste plads i landet og tage notater om Førerens særlige projekter, det næste øjeblik blev han behandlet som et barn.

sig ned for at give ham et kys. Lyden af lokomotivet var nu så høj, og travlheden omkring dem så overvældende, at det var næsten umuligt at høre hendes stemme.

»Det er, fordi jeg ikke er jøde, er det ikke?« sagde Pierrot og så direkte på hende. »Du kan ikke lide goyim, og du har ikke lyst til at bo sammen med sådan én.«

»Hvad?« sagde hun og rettede sig op med et chokeret udtryk i ansigtet. »Pierrot, hvor får du sådan en tanke fra? Det var det sidste, der ville falde mig ind! Men du er en klog dreng. Du kan sikkert godt