Det, der navnlig generede mig ved centrum-venstre, var de evindelige abstraktioner. At man altid snakkede principielt om, hvordan man burde køre i tog og leve i socialt blandede områder og sætte sine børn i folkeskolen, mens man diskret valgte en anden løsning for sig selv: tog bilen og fandt et rart kvarter i Virum, hvor folkeskolen i realiteten var lige så selektiv som en privatskole. Hvis man da ikke ligefrem anbragte dem i en privatskole, der altid kunne få lidt idealistisk sminke med betegnelsen lilleskole.