11. april 1992 fik Socialdemokratiet ny formand. Ordene i højtaleranlægget var ikke til at tage fejl af: 187 stemmer til den siddende — og 359 til hans udfordrer. Resultatet af det første kampvalg nogensinde om formandsposten i Socialdemokratiet var en kendsgerning.
Svend Aukens evner som forhandler var uomtvistelige. Det samme var hans evner som stemmesluger. Men som formand for Socialdemokratiet havde han to store problemer: Han havde de forkerte meninger og de forkerte venner. Det havde hans næstformand, Poul Nyrup Rasmussen, ikke. Han havde tværtimod de rigtige meninger og de rigtige venner — og i yderste øjeblik ikke mindst Mogens Lykketoft som strateg. Der var mange grunde til, at de delegerede i Vejlehallen stemte, som de gjorde. Blandt Aukens støtter talte man om karaktermord og manglende sammenhold, men Auken selv vidste bedre. 11. april 1992 var en skæbnesvanger dato for alle i Socialdemokratiet.
Lasse Ellegaard (f. 1944) er journalist og forfatter. Siden 1965 har han arbejdet på aviser, radio og tv — blandt andet som chefredaktør på Information og korrespondent i Mellemøsten. Han har modtaget flere journalistiske priser og skrevet en række bøger om politik, musik og elitesport.