Så jeg har tænkt mig at stole på dig. Kan jeg stole på dig, Helen?”
”Du har mit ord. Jeg svigter dig ikke.”
”Jamen så tak.”
Langsomt vendte hun kniven i hånden. Tog om knivsæggen og rakte skæftet hen mod Helen, så hun kunne tage den.
Der lød et skarpt smæld, og Ella slingrede til siden og væltede ind i garderobeskabet ved siden af sig.
Helen stivnede et øjeblik, lamslået. Så vågnede hun op og styrtede hen til Ella. Men allerede idet hun knælede for at hjælpe hende, kunne hun se, at det var håbløst. Kuglen havde ramt Ella i tindingen, og hun var allerede død.
Charlie kom brasende ind, men det var for sent. Helen holdt morderens lig i sine arme, og på sengen, oversprøjtet med blod, blev hendes baby ved med at græde.