Et lille kræ

Der er for sindets tilfredsstillelse stor forskel på, om man frembringer noget nyttigt eller noget værdiløst. Og navnlig er det af stor betydning for barnets udvikling til samfundsmenneske, at det gennem legen drages med ind i samfundsprocessen; ørkesløs leg gør udflydende og åndelig brusket – gør asocial. Jeg måtte tidlig bære min andel af byrden ved opretholdelsen af hjemmet og fik samfundssind af det

Som barn af underklassen lærer man – for så vidt man er akklimatiseret dernede – to ting, der vidunderligt supplerer hinanden: en stoisk tilfredshed og en ubændig utilfredshed. Utilfredsheden er vel moder til alle fremskridt, men den må være tilsat en vis indre tilfredshed eller optimisme; det var aldrig de sure, der lavede verden om. Det er en stor ævne at kunne tage det som det falder; uden den var proletariatet forlængst gået menneskeligt til grunde. Og det er navnlig en stor kunst at kunne forsone sig med det, der ikke kan være anderledes, og samtidig sætte løs på tilværelsen – som navnlig mor kunne det – lave om på den så langt det er muligt, og tage resten som noget der skal være, med glad sind.

En god barndom har jeg – når alt tages i betragtning – haft, hvad altså ikke er helt det samme som en lys barndom. Denne kan måske være en kilde til stor ydre styrke, jeg ved det ikke. Men en opvækst i al slags vejr er en kilde til indre styrke; man kan øse af den hele sit liv