Naturligvis blev resultatet et andet end om jeg var vokset op efter alle barneplejens regler: med dyrlægekontrolleret jerseymælk, daglige bade, sol og sol og sorgløs leg. Jeg var blevet mere rødkindet så, galdeblæren var skrumpet ind til ingenting og erstattet af et organ til udsondring af velvillig egoisme. Men rent bortset fra, at egoisme også kan opstå af nød (der skal ganske vist megen nød til), så er jeg ikke vis på, at en opvækst i sol og sorgløshed er af værd i tilværelseskampen, netop som den former sig i dag. Rent fysisk måske nok, man bliver legemlig sund, men på bekostning af åndsævner, der vel har lidet med naturen at skaffe, men er af så meget større betydning i vor menneskeverden. En lys barndom gør sund og veltilfreds, venlig-egoistisk (asocial) og dum