Den grønne ø 1, Mette Finderup
da
Books
Mette Finderup

Den grønne ø 1

Read
Christina Johnsen
Christina Johnsenhas quoted2 months ago
være hemmeligt?“ hviskede han i mit øre. „Hvorfor siger du hans navn?“
„Der er ingen grund til at have hemmeligheder over for trælle. De kan alligevel ikke finde ud af at bruge viden til noget nyttigt,“ svarede jeg og rankede ryggen. „Jeg kommer, når han er færdig med skaftet.“
„Er du sikker på, at du vil være alene herinde?“ han skævede til Kelt.
„Selvfølgelig er jeg det. Hvad er der at være bange for her?“ svarede jeg. Det var sagt til Ulver, men bestemt for dem begge to.
Ulver trak sig, og Kelt arbejdede hurtigt og indædt uden flere ord. Han skaftede spaden med så indebrændte bevægelser, at man kunne have smedet et ganske glimrende sværd på hans vrede, og han gik så tæt på mig, at det var ubehageligt, da han var færdig og rakte mig skovlen. Han så ned på mig. Han ragede halvandet hoved over mig. Jeg kiggede trodsigt igen. Mig skulle han ikke true.
Så var det, som om nogen trak et klæde fra hans øjne, og jeg i ét kort øjeblik fik fri adgang til at se hans sjæl.
Det var ikke noget kønt syn, og da jeg så dét blik, var det slut med at lege med sammenligningen mellem ham og Balder. Der var så meget vrede og had derinde, at min hånd rystede, da jeg tvang den frem og greb den færdige spade. Det jeg så, var et mørke, der mindede alt for meget om det, jeg så pinagtigt forsøgte selv at holde nede, og som var sluppet løs et kort øjeblik i Asgård. Jeg så en kraft og et had, der var i stand til at dræbe en gudindes kat og derfor også uden tvivl en datter af en høvedsmand.
Genkendelse, rædslen over for at se mit eget mørke spejlet i ham. Samhørighed. Angsten og fornedrelsen over at have noget til fælles med en træl.Alt sammen på en gang. Jeg tumlede hen mod døren, men fik styr på mig selv, da jeg skulle til at skubbe til
Christina Johnsen
Christina Johnsenhas quoted2 months ago
bare var bange for ham, men flygtede, fordi jeg forstod.
Jeg drejede fraværende ringen tilbage på plads:
„Tak for ringen … du reddede mit liv.“
Han spyttede i gløderne, så det sydede.
„Du skal ikke tro, det var med min gode vilje,“ svarede han.
KAPITEL 18
Christina Johnsen
Christina Johnsenhas quoted2 months ago
Eller hvor meget
Christina Johnsen
Christina Johnsenhas quoted2 months ago
Eller hvor meget jeg egentlig havde tænkt på ham, siden jeg var kommet
Christina Johnsen
Christina Johnsenhas quoted2 months ago
Eller hvor meget jeg egentlig havde tænkt på ham, siden jeg var kommet tilbage fra Asgård. Jeg havde ellers ingen hemmeligheder for Ulver. Jeg havde både
Christina Johnsen
Christina Johnsenhas quoted2 months ago
Eller hvor meget jeg egentlig havde tænkt på ham, siden jeg var
Christina Johnsen
Christina Johnsenhas quoted2 months ago
meget jeg egentlig havde tænkt på ham, siden jeg var kommet tilbage fra Asgård. Jeg havde ellers ingen hemmeligheder for Ulver. Jeg havde både fortalt ham om min uhyggelige dyssegrav og om
Christina Johnsen
Christina Johnsenhas quoted2 months ago
meget jeg egentlig havde tænkt på ham, siden jeg var kommet tilbage fra Asgård. Jeg havde ellers ingen hemmeligheder for Ulver. Jeg havde både fortalt ham om min uhyggelige dyssegrav og om stemmen indeni, der pludselig havde sagt til mig, at jeg skulle bide til, da jeg var oppe at slås
Christina Johnsen
Christina Johnsenhas quoted2 months ago
næsten) hele sandheden i nogenlunde rigtig rækkefølge. Jeg havde sådan brug for at komme af med det hele til en eller anden, og jeg kunne desværre ikke sige det til Ravnfager.
„Jeg forstår bare ikke, hvorfor Balder var på vores størrelse. Og hvorfor tog han med dig til vores verden? Han er gudernes konges yndlingssøn. Hvorfor bliver han ikke bare i Asgård med de andre guder?“ spurgte Ulver med lysende øjne.
„Hvis der er flere af Frejas slags i Asgård, ville jeg heller ikke have lyst til at blive hængende længere end højst nødvendigt,“ svarede jeg. „Og har du ikke hørt efter, når Arnora har fortalt bålhistorier om guderne? Når de kan forvandle sig til både fugle og slanger og gamle kællinger, er det vel heller ikke et problem for dem at ændre størrelse.“
„Men hvad vil han her? Hvad kan vi tilbyde ham?“
„Hvert barn kender da myten om Balder! Hvis han bliver i Asgård, ender det med, at Loke lokker Balders blinde bror, Høder, til at skyde ham med en pil lavet af mistelten, og så ryger han direkte i Hel til tidernes ende. Han flygter ganske enkelt fra sin skæbne og de andre guder!“
„Men jeg troede, myterne var noget, der VAR sket?“
„Jeg forstår det heller ikke,“ indrømmede jeg. „Jeg gav faktisk engang Arnora en sølvring for at forklare mig det, men det blev jeg ikke klogere af. Hun siger, at tiden står stille i myterne, og at alting allerede er sket og sker og skal til at ske på en gang …“
Ulver skubbede til mig med et smil: „Det lyder som et ret dårligt køb for en sølvring.“
„Ja, men det giver mening i forhold til Balder … Det må være forfærdeligt at leve med at vide, at man skal slås ihjel af sin egen bror. Den slags gør søskende bare ikke mod hinanden. Jeg tror, han både flygter for sin skæbne for sin egen
Christina Johnsen
Christina Johnsenhas quoted2 months ago
og for sin brors skyld!“
Christina Johnsen
Christina Johnsenhas quoted2 months ago
du egentlig bange for alt det med Freja?“ spurgte han, da vi havde siddet tavse lidt. Vi sad ved siden af hinanden og skuede ud mod fjordens munding, hvor skibene med byens mænd burde komme meget snart.
Jeg sad og tænkte på noget helt andet. På hår som en markbrand og på øjne i den helt særlige grønne nuance, vintergræs har, når det kommer op i det sene efterår. Men Frejas navn fik mig hurtigt bragt tilbage til virkeligheden.
„Selvfølgelig er jeg bange. Du skulle have set hende. Hun var så ond, Ulver. Der var ikke den mindste smule medlidenhed i hende. Hun var selvisk og snu. Jeg tror, at hun vil gøre alt for at få den forbandelse til at gå i opfyldelse og ramme mig … jeg ville virkelig ønske, jeg kunne gøre ligesom Balder og bare stikke af fra det hele.“
„Så er det jo godt, der ikke er fundet en mand til dig endnu, hun kan slå ihjel. Og det er også godt, mor og far nu er nødt til at finde en, der hører til byen, for så kan vi blive sammen, og jeg kan passe på dig.“
„Hun glemmer ikke. Det kan jeg godt love dig. Jeg slog hendes kat ihjel, og hun græd, som en mor, der har mistet sit barn.“ Jeg greb hans hånd og blev opmærksom på min ring i bevægelsen. Den var stadig grim og grov og i vejen, men jeg turde ikke længere tage den af.
Han knugede min hånd, og følte taknemmeligheden helt ned i tæerne. „Forbandelser er til for at brydes. Sådan har det været i hver eneste gudefortælling, vi har hørt, siden vi har været helt små. Og Balder må jo vide, hvordan man gør. Han kender oven i købet Freja … og jeg vil forfærdelig gerne møde ham!“ Hans stemme var let. Alt lykkedes for Ulver. Jeg elskede ham for det.
„Du har ret. Lad os prøve at finde ham,“ sagde jeg, men samtidig ville jeg have Balder for mig selv, og han skabte rod i mine følelser for min bror.
Der var jo nok også derfor, at jeg ikke havde fortalt Ulver, at lysets gud havde kysset mig. Eller
Christina Johnsen
Christina Johnsenhas quoted2 months ago
Eller hvor meget jeg egentlig havde tænkt på ham, siden jeg var kommet tilbage fra Asgård. Jeg havde ellers ingen hemmeligheder for Ulver. Jeg havde både fortalt ham om min uhyggelige dyssegrav og om stemmen indeni, der pludselig havde sagt til mig, at jeg skulle bide til, da jeg var oppe at slås med katten. Men Balders kys var jeg af en eller anden grund nødt til at have for mig selv. Var det i virkeligheden det samme som at lyve? Er det en løgn at tie med det, der måske bør fortælles?
KAPITEL 16
Christina Johnsen
Christina Johnsenhas quoted2 months ago
Gensyn med Balder
Christina Johnsen
Christina Johnsenhas quoted2 months ago
Hvad med dig? Vil du bo hos os?“
Christina Johnsen
Christina Johnsenhas quoted2 months ago
med dig? Vil du bo hos os
Christina Johnsen
Christina Johnsenhas quoted2 months ago
„Hvad med dig? Vil du bo hos os?“
Christina Johnsen
Christina Johnsenhas quoted2 months ago
Hvad med dig? Vil du bo hos os?“
Han førte en smidig hånd fyldt med mit blod gennem sit røde hår. „Der må være en skov i nærheden, jeg kan slå mig ned i. Men vi ses. Det er jeg sikker på … Hvad kalder de dig dernede?“
„Gyrith.“
Vi sank mod gulvet, og han hjalp mig på plads, så jeg lå, hvor jeg var sunket om, da jeg drak af byens sejdbæger. Så bøjede han sig over mig. Der var stadig ingen af de andre, der bemærkede vores tilstedeværelse. Hans øjne så direkte ind i mine. En forårseksplosion omgivet af en markbrand.
„Tak, fordi du tog mig med … Gyrith,“ hviskede han. Og så bøjede han sig det sidste lille stykke, så hans læber strejfede mine. Før han forsvandt, så jeg lidt blod på hans mund, men jeg var ikke klar over, om det var mit eller kattens.
Det var mit første kys.
Så var han væk.
Og nu så de mig.
Christina Johnsen
Christina Johnsenhas quoted3 months ago
fruestuer.
„Lad være med at forstyrre mig en anden gang for så lidt,“ vrissede hun efter de to mænd og pegede på ham med kosten. „Og du kan komme med ind, Bjarke, selvom du er en slattenpik. Eidur skal afløses
Christina Johnsen
Christina Johnsenhas quoted3 months ago
Katten blev siddende
Christina Johnsen
Christina Johnsenhas quoted3 months ago
Katten blev sidden
fb2epub
Drag & drop your files (not more than 5 at once)