Evas bog er en åbenbaring. Ikke fordi den har emne fra Biblen, men fordi Marianne Fredriksson er en ægte og stor fortæller.
Hun beretter om, hvordan Eva havde det, da Kain havde slået Abel ihjel, og Adam bare gik ud i lunden og talte med sin gud. Ingen i familien kunne leve videre uanfægtet, og for Eva var det nødvendigt at søge tilbage til barndommens Paradis — eller hvad det nu var — og ind i sig selv.
Det bliver en lang rejse, indimellem skræmmende og undertiden betagende, men til slut kan hun vende hjem og fortsætte det liv, som er hendes. Hun har fundet styrken i sig selv, som mennesker i forvirring og forvildelse og forladthed har måttet til alle tider.
Evas bog er så spændende, at man dårligt kan lægge den fra sig, og den er så klogt og dejligt fortalt, at man prøver at læse langsomt for at blive i den længe. Man får mange tanker og megen indsigt med sig fra den, og man kommer til at vende tilbage til den, for Evas bog er en menneskebog, som handler om os, der lever i dag.
