«Svømmeren» er en højspændt, actionpakket thriller fuld af uventede twists. Men det er også en historie om kærlighed, skyld og forsoning og om den kendsgerning, at fortidens svigt og smerte i sidste ende indhenter den, som flygter fra dem. Debutanten Joakim Zanders fortælling udspiller sig på den politiske scene i Bruxelles, i de tavse korridorer i CIA's hovedkvarter i Virginia, i feberhede krigszoner i Mellemøsten og på de forrevne klipper i den svenske skærgård. Skrevet i en suveræn tempofyldt stil og ind i mellem med sitrende smukke passager er «Svømmeren» en overbevisende, overraskende og meget filmisk spændingsdebut.