Vejvreden kan ramme os alle, når de øvrige trafikanter ikke gør, som vi synes, de skal. Skældsord, skænderier og slagsmål kan blive resultatet, hvilket kan ende i retten, men det kan også eskalere til decideret vanvidskørsel, hvor andres liv bliver bragt i fare.
I Vejen til vrede fortæller psykologer og politibetjente om, hvad der får os til 'at tænde af' i trafikken. DR's tidligere USA-korrespondent fortæller om amerikanernes opførsel og vejvrede, en taxachauffør beretter om sine oplevelser, mens journalist Matilde Kimer og forfatter Leif Davidsen giver indblik i den russiske vejetikette.