Men i 1971, da han var 13, skete noget, som åbnede Francis’ øjne for, at der lå en gastronomisk verden uden for Lourdes. Han havde, siden han var otte, gået til hånde i en af caféerne, der lå ud til pladsen. Han svømmede konkurrencesvømning med ejerens søn, og da vennens far vidste, at pengene var små i Cardenau-familien, tilbød han Francis eftermiddagsjob som opvasker. De var fem til at vaske op efter hundrede gæster, i et stort bassin med kogende vand og gasblus under, og så blev vandet hele tiden skummet af for fedtrester og kunne bruges igen. En eller to pudsede konstant kobber, og der var en maskine med tromle til sølvbestikket, mens vinflasker blev knust i en maskine i kælderen, så de tomme flasker ikke fyldte så meget i baggården. Med tiden fik Francis også møvet sig til at skære tomat og løg til salater og lavet sin første ret – ouef mimosa. Et hårdkogt æg, hvor blommen fjernes og hakkes sammen med krydderurter og mayonnaise, inden det hele fyldes i ægget igen (se opskrift side 217).