”At ikke alle børn er så vellykkede i intellektuel og moralsk henseende, som ønskeligt var, er en dagligdagserfaring. En pædagog, Strümpell, opregner omtrent 300 ’børnefejl’, fra ret uskyldige unoder til de hæsligste laster. Størstedelen af disse børnefejl har heldigvis samme godartede forløb som de almindelige børnesygdomme, forsvinder enten af sig selv eller for de sædvanlige opdragelsesmetoder.”
”Degenererede børn” giver et klart og usødet billede af fagpersonernes syn på børn, der skilte sig ud fra de andre, i starten af 1900-tallet. Bogen består af en samling forelæsninger, som psykiater og neurolog August Wimmer holdt ved Københavns Universitet i 1908, hvori han redegør for alle de måder, børn kan afvige på og udvise uønsket adfærd. Bogen har et menneskesyn og et sprogbrug, som har ændret sig enormt sidenhen, og den skal derfor læses som et historisk dokument over pædagogikken og børnepsykologiens status omkring århundredskiftet.
August Wimmer (1872–1937) var en dansk læge og professor, der skrev en lang række bøger og artikler om folkesundhed og psykiatri. Han var både uddannet inden for psykiatri og neurologi og var i mange år direktør for Sankt Hans Hospital. August Wimmer var professor i psykiatri ved Københavns Universitet.