Noter om sorg

Find fred i dine minder,” plejede jeg at sige. At få kærligheden revet væk fra sig, især uventet, og så få at vide, at man skal vende sig mod minderne. Snarere end at være en hjælp giver mine minder mig velformulerede stik af smerte, der siger “Det her er det, du aldrig får igen.”

Latteren dør hen. Latteren bliver til tårer, bliver til tristhed, bliver til vrede. Jeg er uforberedt på min fortvivlende, buldrende vrede. I mødet med det inferno, sorgen er, er jeg en umoden grønskolling.

føler en tung, frygtelig vægt på mit bryst, og inden i min krop er der en fornemmelse af evig opløsning

Sorg er en grusom form for uddannelse

har svært ved at få vejret. Er det dét, chok betyder, at luften forvandles til lim?

græder alle sammen, i forskellige verdensdele.

med min søster Ijeoma, der er læge

Jeg bliver revet ud af den verden, jeg har kendt siden barndommen. Og jeg yder modstand

fuldstændig i opløsning, mens jeg skreg og slog i gulvet

Godnat. Hans sidste ord til mig. Den 10. juni var han borte.