Paul Janson, der selv er tidligere agent, arbejder nu for et privat sikkerhedsfirma, men lader sig overtale til en nærmest umulig mission, hvor han sammen med et hold af sine egne gamle kollegaer skal redde den excentriske rigmand Peter Novak fra en flok brutale kidnappere. De selv samme terrorister der i sin tid dræbte Jansons egen kone og ufødte barn.
Det lykkes med nød og næppe, men da helikopteren med Novak og Jansons folk flyver væk, eksploderer den over havet, mens en rystet Janson står tilbage og ser på. Og så går den vilde jagt — på Janson! Det ene mordforsøg efter det andet forfølger eksagenten, mens han desperat forsøger at opklare hvad der er sket — og hvorfor?