Pigen fra Napoli

„Du af alle mennesker burde forstå kærlighedens væsen, Rosanna.

„Du siger altså, at du elsker Nico højere, end du elsker mig?“

‘Si, mi chiamano Mimi’ fra La Bohème.

Så gør det ikke noget, hvis jeg sender din kone en kopi, bare for det tilfælde at du skulle glemme det?“ Donatella gik hen mod døren

testamentere hele sin samling til the Metropolitan Museum of Art. Jeg kunne godt tænke mig at se udtrykket i ansigterne på de folk, når de ser den lille tegning.“
Rosanna kvalte

Alle tiders. Fortæl mig, om det lykkes. Og nu må du undskylde mig, for jeg har stadig en masse, jeg skal nå. Farvel igen.“
Rosanna lavede kaffe og tog kanden og to kopper med ud på terrassen.
„Hvem var

på sin kones blege ansigt i månelyset. Hun lignede det blege genfærd af et barn, og Roberto vidste, at hendes ansigtsudtryk ville hjemsøge ham resten af livet. Han vidste også, at hun mente

en lang indkørsel med store lindetræer på begge sider. Da vi kom ud af alléen, kunne jeg længere fremme skimte et af de smukkeste huse, jeg nogensinde havde set. Roberto fortalte mig, at det hed The Manor House. Det var bygget i 1600-tallet og omgivet af store

Du behøver ikke være bange, cara. Der vil aldrig være andre end dig. Se ikke så trist ud. Det er da en lykkelig ting, vi taler om, ikke? Jeg har aldrig før bedt en kvinde om at gifte sig med mig.“
„Det ved jeg godt, og det skræmmer mig. Måske bør vi vente lidt …“

derefter tog en af de aviser, der lå på morgenbordet.
„Jeg har læst