træt og havde mest lyst til at lukke øjnene, men han vidste, at hvis han gjorde det, var det slut. Når man først overgav sig til søvnen, var der sjældent en vej tilbage.
Han så på blodet, der løb fra hans krop, og blodet, der bredte sig fra de døde kroppe, Vas’, Lassos og Mickis, og blandede sig med det hvide pulver, det hvide guld, der havde været hans følgesvend i flere