Hr. Sempere troede på, at vi alle var en del af noget større, og at vores erindringer og længsler ikke forsvandt, når vi forlod denne verden, men blev til erindringer og længsler hos dem, der trådte i stedet for os. Han vidste ikke, om vi havde skabt Gud i vort billede, eller om Gud havde skabt os uden helt at vide, hvad han gjorde.