1966
“En sober, atmosfærefyldt beretning om et stykke virkelighed. Fra en litterær synsvinkel en debut som Jørgen Lindgreen kan være bekendt. Sørgeligt for dem, der ikke stifter bekendtskab med hans bog, for det arbejdssjak lever videre i én, som mennesker gør, der kommer én ved.”
2019
“Findes sådanne arbejdsforhold stadig i Danmark?”
Uddrag af bogen
— Hvem er det så, de har fyret, hva’?
— Det er sgu malertillidsmanden. Matrosen, med de sorte tandstumper og skråsovsen i mundvigen, skød sin let puklede ryg en kende bagud, tilbage mod skottet og bankede træskoene mod hinanden. — Det var osse ham, der var så rød. Den slags nytter sgu ikke noget, ikke en skid.
— Det var ham, der skaffede malerne ekstra overtrækstøj sidste vinter, sagde Store Hans tankefuldt.
— Skal vi så strejk’? Føllet så rundt på de andre, fuld af iver.
— De snakker allesammen nu, rundt i tankene. Georg, bajsen, så et øjeblik hen på Føllet, så bøjede han sig ned og tog en lille rustplettet notesbog op fra den slidte taske med madkassen og termoflasken. Der kom en sær gnæggende lyd fra hans mund, når han sagde noget, da han sjældent tog piben ud. — Der skal nok være møde i tutten nu her til frokost.
Om forfatteren
Jørgen Lindgreen (1936–2019) kom i lære som kontorelev på Odense Eksportslagteri i 1953. Han gennemførte læretiden uden begejstring. Han engagerede sig derimod i den kommunistiske ungdomsbevægelse, inspireret af tidligere modstandsfolk, ved rejser til det ødelagte Østtyskland i 1952 og 1954 og inspireret af DKP’s formand, Aksel Larsens, taler. Formandsarbejdet i ungdomsbevægelsen på Fyn førte Jørgen Lindgreen til internationalt ungdomsarbejde i Ungarn og Østrig 1958 og 1959. I 1961 arbejdede Jørgen Lindgreen i et riggersjak på Odense Stålskibsværft, som var med til at færdiggøre M/S Katrine Mærsk. Det blev skelsættende for den kommende forfatter, der nedskrev den lille roman, mens han arbejdede som korrekturlæser.
