Jeg siger til børnene, at jeg holder af dem; jeg fortæller dem, at de er gode. Jeg siger til dem: “Det er op til jer at vise, at I, lige meget hvad der er sket jer, stadig er dygtige og gode og stærke.”
Jeg kender de mennesker, som betaler penge for at gøre disse børn ondt. Jeg kender kunderne. Nogle af dem er turister, men de fleste er cambodjanere. Det er tuk-tuk-chauffører, politibetjente, butiksindehavere – almindelige mænd. Den eneste forskel i social rang er den rækkefølge, hvori de bruger pigerne. De rigeste, regeringsembedsmændene og store forretningsmænd kommer først. T