Johannes Wulff er kendt for i sine romaner at gøre sine karakterer spillevende, og her er “Det gode land” ingen undtagelse. Her bliver læseren introduceret til tragikomiske skæbner, som ikke altid får af livet, hvad de havde forventet. Vi møder blandt andet den sjofle konditor, hvis noget genstridige datter tvinges til at gifte sig med den underkuede Berg, der befinder sig noget under den status, hun havde forestillet sig om sin kommende ægtemand — og det er blot et udsnit af karaktererne i Johannes Wulffs fortælling om det ophøjede, det tragiske og det komiske, der, som det så ofte er tilfældet i livet, følges hånd i hånd.
Johannes Wulff (1902–1980) var en dansk forfatter, der fik sit litterære romangennembrud med bogen “O, Ungdom!” fra 1929. Hans forfatterskab bestod udover sine romaner af flere digtsamlinger og var kendetegnet ved en forundring over livet, der tangerede en form for naivitet. Wulff udgav omkring 40 bøger og en lang rækker artikler og kronikker. I løbet af sin forfatterkarriere modtog han blandt andet Carl Møllers legat, H.C. Andersen-mindemedaljon, Georg Brandes legatet og blev i 1977 æresmedlem af Dansk forfatterforening.