I begyndelsen tog jeg det ikke så tungt.
Jeg sendte ansøgninger af sted, og det lykkedes mig også at komme til et par samtaler, men jeg var tættere på fyrre end tredive, og det er gammelt i reklamebranchen. Jobsamtalerne forekom mig desuden mere at være foranstaltet, fordi den rituelle ydmygelse glædede intervieweren, end fordi der var en reel chance for et job.