DEENA, DANIEL, BLAKE OG DE ANDRE
Deena ønsker af hele sit hjerte at elske Daniel. Hendes mand har humoristisk sans, han er venlig, succesrig, ansvarlig og alletiders med børnene. Og kedelig. Og dermed tåbelig. Hun opfatter det sådan, at han afbryder hende på de forkerte tidspunkter og siger de forkerte ting. Hvis hun tager disse ‘brister’ op med ham, bliver han forståeligt nok såret og overrasket. Når hun forsigtigt spørger sig for hos sine venner, konstaterer hun ydermere, at de hverken synes, at han er kedelig eller tåbelig. Men hun bliver også ofte skuffet over dem, så hun tror, at det må være hendes problem. Måske er hun bare ikke i stand til at elske nogen. Men det handler i grunden ikke om, at hun ikke elsker Daniel. Hun elsker ham, tror hun nok. Men hun respekterer ham ikke. Hun synes, at hans interesser er overfladiske, for praktiske. Det gør hende flov, fordi hun ved, at hun drager fordel af hans praktiske indstilling, og at han både elsker og respekterer hende.
For nu at gøre det hele rigtig kompliceret har Deena for nylig mødt „den mand, jeg burde have giftet mig med“ på et yoga-re-treat – en stilfærdig, dybt spirituel person, som ikke sagde meget, men alt sammen dybsindigt. Hun ved, at hun aldrig ville forlade Daniel, men hun føler, at det er en forbandelse at skulle leve sit