En kontaktannonce fører en norsk reklamemand og en svensk fotomodel sammen i København. Stefan drømmer om en kvinde han kan beherske, Mona om en mand der vil straffe hende når hun er ulydig. Men hvordan realiserer man den slags ønsker — i kvindefrigørelsens tidsalder?
Stefan og Mona forelsker sig i hinanden. De indretter deres hverdag efter deres hemmelige ønskedrømme, uden nogen forestillinger om hvor de vil føre dem hen. De gennemprøver redskaber og systemer. De elsker det — begge to.
Men de medbringer også hver deres usikkerhed, deres hæmninger og deres modvilje mod tvang og magtanvendelse. Da de lever deres fantasier ud, oplever de, at de låser sig selv og hinanden fast. Og da verden udenfor begynder at trænge igennem til det glasklokke-univers de har skabt sig i loftlejligheden med de gamle bjælker og gymnastikrummet og alle ritualerne, er de nødt til at se konflikterne i øjnene. Det er ikke alle drømmene der kan bære.
Historien om Stefan og Monas hemmelige kærlighed handler om de samme følelser som O’s historie, men på et mere realistisk plan. Det er både en pornoroman og en psykologisk roman — en bog om magtlyst, underkastelsestrang og samhørighed. Det er også en bog om mandsrollen og kvinderollen, om krop, følelser og drømme. Og om kønspolitisk og samfundspolitisk virkelighed.
Jeg elsker det taler med to stemmer. Stig Sohlenberg har skrevet kapitlerne om Stefan, Maria Marcus kapitlerne om Mona. På denne måde belyses forholdet fra hver sin side — lysten og smerten, nervøsiteten og glæden, skuffelserne og overraskelserne.
