“Mennesker og dyr” er en samling essays om næsten alt, hvad livet rummer: Hunde, katte, præster, kunstudstillinger, rejser og meget mere. Det er indfald, betragtninger, skitser og humoresker når det er bedst. Alexander Kielland (1849–1906) var en mester i alle litterære genrer, og hvadenten han beskæftigede sig med noveller, romaner eller essays gik han i tråd med sin samtid samfundskritisk til værks og satte — med Georg Brandes’ udtryk — problemer under debat.
Alexander Kielland (1849–1906) er en af de mest kendte norske forfattere fra 1800-tallet. Hans mange romaner og noveller er skrevet i en realistisk og samfundskritisk stil og nyder stor anerkendelse også uden for Norges grænser. Han debuterede med “Novelletter” i 1879 men er bedst kendt for slægtsromanen “Garman & Worse” fra 1880.