En dag ved fuldmåne bryder drengen uden navn op fra sin boplads for at begive sig på den lange vej til tranernes sø, hvor han skal hente tre af tranernes røde ankkefjer. Som det altid har været skik hos skovmårsklanen, vil han først få et navn, når han kommer tilbage med de tre fjer.
På sin lange vandring møder han en vred gammel mand fra en anden klan, en smuk og lattermild bondepige, som han ikke kan få ud af sine tanker og endelig sin farbror, som har svigtet klanen og nu lever en behagelig tilværelse blandt fremmede og prøver at overtale ham til at følge med sig . . .
Det er en smuk og poetisk og samtidig historisk korrekt fortælling fra den romerske jernallder, hvor den tids tabere, jægerne, langsomt bliver udsultet, da bønderne opdyrker større og større arealer.