Fra Skarn og Skidt i denne Hule løftede sig en mægtig profetisk Vilje.
Han havde samlet megen Viden om Naturvidenskaberne, især Astronomi og Fysik, men jeg tror ikke, han vidste noget om moderne Fysik. Det var Newtons Verdensbillede, han baade byggede paa og bekæmpede. Jeg har set Breve fra fremmede Astronomer hos ham, han havde lært sig en Del Sprog. Han kunde noget Matematik. Men han var ikke en af disse lærde Almuesmænd, der som Historikere, Arkæologer, Ornitologer undertiden har ydet Bidrag til Videnskaben. Hans Opgave var alt for omfattende, hans Maal alt for uhyre højt. Som saa mange begavede Autodidakter savnede han Skole, den Tankens Disciplin, der dog er europæisk Tænknings kostelige Arv, og som ikke har reddet de lærde fra Vildfarelser, men tit fra ørkesløse Blindveje, fra at stille umulige Opgaver. Urmagerens Studier sigtede mod eet, Skriften, han drømte om at skabe et Værk, en Encyklopædi, hvor Verden spejlede Bibelen, og Bibelen spejlede Verden, Guds Plan. Skriften var Koden til Universets Hemmeligheder, til Geng