Information i overflod har en pris, for tiden, vi har til at konsumere informationen, er der ikke kommet mere af. Allerede tilbage i 1971, da jeg var et år gammel, forudsagde den senere nobelpristager i økonomi og professor i psykologi, Herbert Simon, ganske profetisk, hvad der skulle gå hen og blive det største aktiv, den vigtigste resurse, i informationstidsalderen:
”… i en informationsrig verden betyder informationsrigdommen en mangel på noget andet; en knaphed på, hvad end det er, informationen forbruger. Det, som informationen forbruger, er oplagt: Den tager opmærksomheden fra sine modtagere