desperat menneske, som ved, at penge er det eneste sprog, som ikke indeholder løgne.
Mens de kører på motorvejen ind mod byen, tager hun mobilen op af tasken og trykker nummeret til Kolja. Tilliden mellem dem hviler på en gensidig overbevisning om, at den økonomiske godtgørelse skal svare til risiciene. Eller som hun selv foretrækker at udtrykke det: at betalingen skal være så stor, at risiciene altid betragtes som noget underordnet.
Samtalen varer kun knap ti sekunder, for Kolja ved nøjagtig, hvilke forberedelser han skal foretage til den følgende dag. Han har heller ingen spørgsmål.
Da bilen standser uden for l