«I efteråret 1942 var der et lille stykke at sende hjem fra Berlin, hvoraf det, så godt indpakket som det lod sig gøre, skulle fremgå, at invasionen i England, ’operation Søløve’, var skrinlagt. Censuren syntes ikke om det, og det gik samme vej som så meget andet — i papirkurven.»
Journalist Henning V. Ringsted deler ud af sine erindringer om livet som journalist og det utaknemmelige arbejde, det til tider var at være korrespondent i Berlin under anden verdenskrig, hvor man aldrig vidste, om ens artikel slap igennem censuren. Bogen er fyldt med spændende historier, befriende humor og unikke indtryk fra et helt andet Europa, end vi kender det i dag.
“Fra vor udsendte korrespondent” udkom første gang i 1965.
Henning Vibe Ringsted (1907–1983) var en dansk forfatter og journalist, der er særligt kendt for sit arbejde som krigskorrespondent for dagbladet Politiken i Berlin under anden verdenskrig. Han har skrevet et væld af bøger om europæisk kultur samt erindringer og noveller. Henrik V. Ringsted modtog i 1945 som den første nogensinde Cavlingprisen for sit enestående journalistiske virke.