I majestætens hemmelige tjeneste er tidligere kongelig livvagt Jesper Lundorfs gribende beretning om sine ti år i baglokalerne på de kongelige slotte som en af kronprins Frederiks mest betroede medarbejdere.
I bogen fortæller han om sin uddannelse hos politiet og optræning til livvagt hos PET. Om tiden som trofast følgesvend for de kongelige. Samt ikke mindst om udfordringerne ved at følge Kronprins Frederiks som en skygge, der aldrig har fri. Bogen, der går tæt på og fortæller, hvordan den danske sikkerhedstjeneste PET opererer bag kulisserne, tegner også et nyt og levende portræt af den danske tronarving som et viljestærkt og ukueligt menneske og en særdeles kompetent og professionel kronprins.
Forfatteren er tidligere mangeårig kampinstruktør med speciale i uddannelse af livvagter og arbejder i dag som højtbetalt sikkerhedsrådgiver for og i det private erhvervsliv. Desuden er han en efterspurgt foredragsholder.