I korte glimt præsenterer Grethe Heltberg en række erindringer fra den spæde barndom og frem til det skrivende nu. De er fremstillet i dobbelt lys, så vi både får den umiddelbare oplevelse og eftertankens rationalisering af det skete i en søgen efter forsinkede svar på fortidens spørgsmål.
Essays og erindringsbilleder er en genre, hvor Grethe Heltberg står stærkt, og også prosastykkerne i «Månens bue» er leveret med poesi og indlevelse.