skal give ham et tip om, at vi er herude.”
Mor sender beskeden, og tavsheden lægger sig om os som et kvælertag. Det er, som om al lyd forsvinder fra skoven. Som om alle dyr og træer holder vejret sammen med os.
Mor står i sit sande udseende, og måske er det, fordi hun ikke er forklædt, at jeg for alvor kan fornemme, hvor bange hun er. Engang drømte jeg om at rejse med hende. Engang ville jeg have gjort