Spøgelser

Og jeg er ham taknemmelig for, at han har lært mig at afsky saadanne Mennesker og foragte deres samvittighedsløse Liv. Jeg begriber ikke, hvor det er nogen muligt at nyde og glæde sig paa den Maade, naar der rundt om findes saa megen Nød og Elendighed. Jeg synes ofte selv, jeg maa forgaa af Skam, ja føler mig næsten som en Tyv, der har stjaalet en fattigs sidste Skilling, naar jeg om Aftenen lægger mig i min Seng og kommer til at tænke paa, at der maaske i samme Øjeblik findes Folk, der ikke har Tag over Hovedet, ja end ikke det Brød, de skal putte i Munden. Er det dog ikke forfærdeligt? Er det ikke ethvert Menneskes Pligt hellere selv at savne, end at se andre lide Nød? Men hvad skal man da sige om dem, der har Hjærte til lige for de fattiges Øjne at svælge i deres Overflod, at holde Fester, at klæde sig i Silke og i en eneste Nat danse op, hvad hundrede Familjer kunde leve sorgfrit for et helt Aar? Er dette da ikke syndigt?