Så lader jeg mig trøste, klipper alle anmeldelserne ud undtagen den dårlige, som det kan være det samme med, og tager ind til min far med dem. Han klistrer dem ind i min scrapbog, der allerede er halvvejs fyldt. Du kunne godt, siger han bebrejdende, have undladt det med at jeg ligger og sover med en blankslidt bag vendt ud mod stuen. Jeg sover ikke altid, og mine bukser er ikke blankslidte. Der er jo ingen, der ved, at det er dig, siger min mor, hende moderen i bogen ligner i hvert fald ikke mig det mindste. Jeg har lånt ismejeridamen den, siger hun til mig, hun spurgte, hvordan det er at have en berømt datter. Hun har ellers altid behandlet mig fra oven og nedefter.