Forfatteren Rita Naabye beretter om livet som mor til sønnen Per, der blev født med spastisk lammelse, epilepsi og udviklingshæmning. Det er både en fortælling om Pers liv i et samfund, som ikke er indrettet til mennesker med handicap, og hvor den nødvendige støtte er svær og i værste fald umulig at få. Det er også en bog om moderskab, og om de kampe Rita kæmper på vegne af Per og andre udsatte borgere i Danmark. Hun er med egne ord systemkritiker, og bogen giver derfor ikke kun indblik i hendes og Pers private historie, men også i de forhold, der eksisterede i plejesektoren, mens Per levede, og i samfundets ulighed generelt.
Rita Naabye (f. 1924–2017) er født i Køge og opvokset i Nakskov, hvor hendes far arbejdede som nitter på Nakskov Skibsværft. Som 16-årig stak hun af hjemmefra, og som 20-årig flyttede hun til Lyngby med en veninde. Efter to forliste ægteskaber debuterede hun som forfatter i 1981, da hun var sidst i 50’erne. Som forfatter er hun kendt for sin realitetssans, sit sociale engagement og sin humor.