Ikke forstået noget af bogen
Romanen er en kur mod ord, der slører og får ting til at forsvinde, og derfor er det et centralt emne i romanen, hvordan folk ødelægges af stilheden omkring en voldsom forbrydelse, og det gælder både offer og gerningsmænd.
man kunne modsat sige, at hun allerede længe i sine romaner har beskæftiget sig med den syge kultur og de strukturer, der skaber en krænkende adfærd. Den tavshed eller det traume, hun beskriver i romanen, som også er et billede på en mere generel tilstand i vores kultur, er også det, der kommer til udtryk i #MeToo-bevægelsens bestræbelse på at sige fra over for helt uacceptable krænkelser og forsøg på at bryde med en tavshedskultur
Således hedder det i bogens motto: »Den rønne vi alle sammen stammer fra. Det mørke.«
Monika Fagerholm fokuserer i romanen ikke så meget på offeret eller selve voldtægten, men på gerningsmændene, og på det, som udspiller sig før og efter voldtægten. Det giver hende mulighed for at tegne både et dystert og knivskarpt portræt af et sygt samfund og på forældregenerationens forsøg på at glatte ud, på at få den forfærdelige forbrydelse til at forsvinde igen.
Det særlige ved Monika Fagerholms roman er måden, hun skriver om voldtægtssagen på. Ikke lige på og hårdt eller direkte, men kredsende omkring det. Heraf kommer hendes komplekse form og evne til hele tiden at skifte fokus og modgå den tendens i tiden til at sløre og få tingene til at forsvinde igen. Hendes roman er en kur mod ord, der slører og får ting til at forsvinde. Derfor er det et centralt emne i romanen, hvordan folk ødelægges af stilheden omkring en voldsom forbrydelse som vold
kvindelige forfattere med forkærlighed for fragmenterede fortællinger og psykologiske portrætter af stærke, myteomspundne kvinder, ligesom magt og seksualitet spiller en vigtig rolle i værkerne.
Meget speciel bog, som kører i ring omkring hovedtemaet. Sprogligt spændende med opløste sætninger, sammensatte ord, associationer og opløsning af tid. Svær at slippe.