Lix: 20
”Kom,” siger jeg.
Vi finder en blød sofa i bunden af loungen og sætter os. Aske kigger rundt, tydeligt imponeret.
“Blåt hår og,” han ser på champagneflasken, “tyv. Jeg er kommet i virkelig dårligt selskab.”
“Jeg stjæler kun fra de rige og giver til de fattige. Og i dette tilfælde er det mig,” siger jeg og åbner den grønne flaske. “Men hvis du hellere vil vente artigt
nede i gaten, er du mere end velkommen.”
“Nej nej, jeg vil gerne være uartig. Sammen med dig.”
Da han siger det, risler det ned ad min ryg.
