er mange gange vendt tilbage til modtagelsen af Rachel Carsons skelsættende bog fra 1962 om pesticiders ødelæggende virkninger, Det tavse forår, og jeg er forarget over, hvordan hun blev affærdiget som hysterisk, følelsesladet, ukvalificeret. Mens jeg skrev denne bog og researchede til et andet projekt, læste jeg en beretning, hvori en mand, der havde siddet i bestyrelsen for Sierra Club, dengang Det tavse forår udkom og gjorde Carson til 1960’ernes måske mest berømte miljøforkæmper, sagde: »Jeg kan ikke lige på stående fod komme på hendes navn, men en eller anden kvinde, der ikke var forsker, skrev en historie om nogle forskrækkelige pesticider.« Den eneste beskrivelse, han syntes, han ville knytte til denne forsker – som i øvrigt havde en kandidatgrad og udelukkende af økonomiske årsager aldrig fik færdiggjort en ph.d. i zoologi og genetik ved Johns Hopkins, og som havde arbejdet som naturvidenskabelig medarbejder ved de føderale myndigheder og efterfølgende ved Woods Hole Oceanographic Institution – var, at hun »ikke var forsker«.
Det var en gammel mand, der talte om en svunden tid, men tanken om, at kvinder ikke er kvalificerede, uagtet deres kvalifikationer, er også udbredt nu, ikke kun på Carsons tid. Graverjournalisten Suki Kim gik undercover for at rapportere om forholdene i Nordkorea, men hendes forlæggere insisterede på at præsentere hendes afsløringer fra 2014 som en erindringsbog. En bog om offentlige og kollektive forhold blev fremstillet som en personlig udviklingsrejse af marketinggrunde, men også ud fra en eller anden idé om, at kvinder hørte til i privatsfæren og ikke havde noget at gøre uden for den. I 2016 skrev hun i New Republic:
Ved at fremstille min bog som personlig og ikke professionel – ved at markedsføre mig som en kvinde, der var ude for at finde mig selv, ikke som en journalist på en banebrydende mission – blev jeg reelt frataget min ekspertise inden for det emne, jeg kendte bedst. Skiftet var subtilt, men velkendt for arbejdende kvinder fra alle samfundslag. Jeg blev flyttet fra en position med autoritet – Hvad ved du? – til følelsernes sfære: Hvad følte du?
Hun blev forment adgang til at tænke og vide noget om andre og begrænset til sine egne følelser, som om den eneste sfære, hun var kompetent inden for, var hende selv.
Denne indespærring bragte mindelser om den gamle verdensorden, hvor kvinder var spærret inde i hjemmet og privatlivet, mens det offentlige liv var mændenes domæne. Den naturlige følge er naturligvis, at mænd tit og ofte bliver udelukket fra det følelsesmæssige og personlige liv. Begge sfærer er vigtige, men økonomisk, politisk og social magt afhænger af ens status i den offentlige sfære. Revolutionen kæmper for fri bevægelighed til alle mennesker, alle steder. Den er ikke slut; den er i fuld gang; den har