Den franske læge Paul Tournal fandt i 1827 en række redskaber sammen med knogler fra uddøde dyr i en hule ved Narbonne i det sydlige Frankrig. Det specielle ved Tournals opdagelse var, at der i knoglerne var skæremærker, som kun kunne være lavet af mennesker.
Da jordlagene i hulen lå pænt og ubrudte oven på hinanden, kunne han afvise, at syndfloden eller en anden stor katastrofe havde blandet noget sammen. Det, der fandtes i samme lag, måtte have tilhørt samme tid: med andre ord et uomtvisteligt bevis på, at mennesket havde eksisteret væsentligt længere end 5-6000 år.