Knud Sørensens beretning om husmandssønnen Severin Weiersøe (1814–1897), der blev en afholdt landsbydegn forskellige steder i Østjylland, efter at det, på trods af alle odds, lykkedes ham af få en seminarieuddannelse. En skildring af en af de mænd, der brød med den 'sociale arv' og satte deres præg på såvel den folkelige som den politiske udvikling.
«Knud Sørensen fortæller levende om en vestjysk husmandssøn, der i 1800-tallet brød med sin 'sociale arv'.»
Claus Grymer i Kristeligt Dagblad
«Hvad Knud Sørensen her giver os, stille og nænsomt, er bondefrigørelsen og den folkelige oplysningsbevægelse ved roden… Et smukt syn til aktuel eftertanke.»
Hans Hertel i Politiken