«Djævlene fra Loudun» er den skandaløse beretning om et af historiens mest forbløffende og oprørende tilfælde af massehysteri, hvor fromhedens og klostertugtens dyriske vrangside og onde nat drages frem fra det skånsomme glemslens slør, som i tre århundreder har dækket den store skændsel.
Det hele begyndte næsten som en spøg i et lille fransk ursulinerindekloster, hvor djævlebesættelsen fremkaldte hån og spot og betragtedes som et udslag af sygelige nonnefantasier. Men da kardinal Richelieu, der afklædes som mavesyg navlebeskuer, kommer ind i billedet, bliver det til retssag, tortur og justitsmord af stedets katolske præst, Urbain Grandier. Samme herre var særdeles arrogant, hensynsløs, charmerende og med en stor appetit, specielt på livets kvindelige goder. Men efter den tvivlsomme præst er blevet brændt på bålet, fortsætter besættelserne og giver nye anledninger til heksebrænding.
Aldous Huxleys bog er et evigt aktuelt studie over afguderiet i alle dets former, ligegyldigt på hvilken side Molok er at finde.
Aldous Huxley (1894–1963) var en engelsk forfatter og filosof, der er bedst kendt for sin dystopiske roman “Fagre nye verden” og essayet «Erkendelsens døre”, som fortæller om hans personlige oplevelser med psykedeliske stoffer. Aldous Huxley interesserede sig for forskellige emner som etik, politik og mysticisme og skrev både romaner, noveller, digte, rejseskildringer, essays, prosa og filmmanuskripter.
«Dette er Huxley, når han er bedst, både som digter og tænker.” – Manchester Guardian