Voksne børn af alkoholikere

Samtidig ønskede du at læreren ikke havde ladet dig gå. Du havde brug for en person, der forstod det hele, uden at du behøvede at forklare det; men du troede ikke rigtigt på at en sådan person fandtes.
Du havde lært at holde dine følelser for dig selv, måske endog uden selv at erkende at du havde dem. Så skolen, der kunne have været et fristed, blev i stedet en slags helvede. Efter et stykke tid begyndte du måske at opføre dig uartigt, eller blev væk. Måske, måske, måske ville en eller anden lægge mærke til det. Hvis du fik problemer, kunne du måske blive tvunget til at sige sandheden

Voksne børn af alkoholikere er impulsive. De har en tendens til at låse sig fast på en bestemt fremgangsmåde uden alvorligt at overveje alternative strategier eller mulige konsekvenser. Deres impulsivitet fører til forvirring, selvhad og tab af kontrol over deres omgivelser. Dertil kommer at de bruger en unødvendig mængde energi på at rydde op efter sig

del af en stærk selvfølelse. Hvor meget vi end udforsker motiver eller manglende motiver, så er vi hvad vi gør. Vi står ved det gode, og vi må stå ved det dårlige

Skønt følgerne giver sig adfærdsmæssigt forskellige udtryk, synes børn af alkoholikere at være fælles om en lav selvagtelse. Dette er ikke overraskende, eftersom forskningen peger på, at de vilkår, der får et individ til at værdsætte sig selv og betragte sig selv som en værdifuld person, kort kan opsummeres ved hjælp af ordene »forældres hengivenhed«, »klart afstukne grænser« og »respektfuld behandling«. 1

Og det betyder, at du måske er i stand til at se lidt bildere på dig selv – at holde lidt mere af den du er, og sige: »Jeg kan tage fejl, men jeg er ikke selv en fejltagelse.«

»Hvordan vil du gøre det? Hvordan vil du gennemføre det? Hvordan ser din slagplan ud? Hvor længe skal det vare? Kan det lade sig gøre?«

Fordi du ikke har nogen erfaring med at indgå som del af et projekt, med hvordan man samarbejder med andre og lader de enkelte dele gribe ind i hinanden og blive til en helhed, gør du enten det hele selv, eller ingenting.

Prøv at forstå at du bedrager dig selv, fører dig selv bag lyset, løber om hjørner med dig selv. Under alle omstændigheder efterrationaliserer du.
Spørg dig selv i det øjeblik, hvor du absolut må have en dessert: »Vil jeg mon komme til at hænge på den?« Det er et interessant spørgsmål, ikke sandt?

Jeg har ikke lyst til at leve på denne måde« kan ændres til: »Jeg VIL ikke leve på denne måde.« Det betyder ikke nødvendigvis skilsmisse.
Det kan betyde en anden måde at leve på. Det kan betyde at søge professionel hjælp, eller meget andet. Det kan også betyde skilsmisse, men ikke nødvendigvis.

Hvor vil du gerne befinde dig om fem år? Vil du gerne gøre det samme som du gør nu? Har du lyst til at gå i en anden retning med dit liv?