Lasse-Leif – Ferie som i firserne

bagefter.
”Nej. For din mor siger, man kun må gå

Han kaster det over til Luske-Lise, men hun er virkelig dårlig til at gribe, så i stedet ryger æblet ned i bunden af bilen. Lasse-Leif kigger på det. Pludselig er han alligevel helt vildt sulten, og han kan ikke nå sit æble, fordi han sidder spændt fast i en autostol.
”Hjælp mig lige fri!” siger han til Luske-Lise. Hun trykker på alle de rigtige knapper på autostolen, og så lyder der et højt klik, og en alarm i den lille bil bipper.
Mor stirrer på far. ”Den stol kostede det samme som en tur til Italien, og så er den ikke engang børnesikret!” siger hun.
”Jo, jo,” skynder Lasse-Leif sig at sige, mens han kravler ned i bunden af bilen. ”Den er bare ikke Luske-Lise-sikret!”
”Kan du for pokker så komme på plads igen!” Far er lige ved at råbe. Det sker ellers meget sjældent.

”Jeg skal bare lige have mit æble!” Men hverken Lasse-Leif eller Luske-Lise kan finde ud af at spænde selen fast igen. Mor forsøger at hjælpe omme fra forsædet, men hun kan ikke nå hen over alle deres ting, så hun er nødt til også at spænde sig op, og så begynder alarmen at bippe igen.
”Nej, nu må I altså styre jer!” siger far. ”Jeg får stress af, at I ikke er spændt ordentligt fast. Der er biler og både og campingvogne og hestetrailere over det hele. Jeg finder et sted at holde ind!” Og så er de alle sammen helt stille, for det er sjældent, far bliver sur.

De største mennesker i verden

din mor siger, man kun m

cirka så langt!” Luske-Lise viser på sin

mave, hvor navlen sidder, og Lasse-Leif kan godt se, det ser lidt kedeligt ud.
”Og jeg har ikke lært

se, det ser lidt kedeligt ud.
”Og jeg har ikke lært at læse

Da de har spist, går hele familien til stranden. Far lægger sig på et håndklæde og læser i sin svenske krimi. Lasse-Leif må først gå ud at bade, når han er blevet smurt ind i solcreme. Det tager næsten 100 år, for mor er meget omhyggelig og kommer ind i alle hjørner og kroge af hans arme og tæer og ører mindst otte gange.
”Det må være hårdt at være voksen,” siger Lasse-Leif. ”Så stor som du er, må det tage resten af ferien for dig at blive smurt ind.”
Men det gør det sært nok ikke. Voksne skal bare have lidt på skuldrene, og så er det nok. Mens mor får det ordnet, skynder Lasse-Leif at rulle sig i sandet. Det er med at være hurtig, før solcremen tørrer, ellers kan det jo ikke sidde ordentligt fast.
Lasse-Leif glæder sig rigtig meget til at skulle ud at bade, men Luske-Lise er stadig sur, og hun vil ikke med i vandet.
”Jeg kan ikke bade ordentligt,” klager hun.
”Selvfølgelig kan du det,” siger Lasse-Leif. Han ved godt, at Luske-Lise suger ret meget vand, men hun kan jo bare tørre

siger, man kun

ordentligt,” klager hun.
”Selvfølgelig kan