Under et tre måneders ophold i Berlin beretter forfatteren — i dagbogens form — om sin færden, sine indtryk og ikke mindt sine refleksioner over byen og dens forhistorie. Da tiden er 50-året for Anden Verdenskrigs ophør, spiller både krigen og nazismen før og nu en stor rolle.
«Rifbjerg udfolder sig suverænt i denne mytisk anskuende form og psykotiske grænsetilstand mellem drøm og virkelighed, som en rejse eller et længere ophold i en fremmed storby jo er.» — Weekendavisen.
«I hele bogens tone aner man en større, på livserfaringen grundet, humanisme, der næres af glæden ved det elementære liv.» — Berlingske Tidende.
